Risikostyring

Risikostyringsprocessen vinder indpas på mange områder som den formaliserede metode til styring af risikoforhold. FMRI rådgiver om alle faserne og om processen som helhed. Vore klienter er bl.a.:

  • Byggeriet parter
  • Hospitaler
  • Industrivirksomheder
  • Kommuner

                                  Risikostyring i bygge- & anlægssektoren

Risikostyring - en grundbog

På beredskabsområdet - og inden for kommunal risikostyring - er interessen for risikostyring (Risk Management) vokset i løbet af 1990'erne. Dels i forbindelse med omstillingen til et nyt beredskabssyn, hvor man vil dimensionere sit beredskab ud fra den faktiske risiko snarere end ud fra konvention og normer. Dels for at minimere de kommunale udgifter og generne fra uønskede hændelser inden for kommunens egen organisation. På begge områder er risikostyring et naturligt værktøj, når man vil vurdere sikkerhedsinitiativer i et større perspektiv.

Beredskabsstyrelsen har i samarbejde med de eksterne rådgivere Freddy Madsen, FMRI, og Carsten Grønberg, Emmacon, udarbejdet denne grundbog i risikostyring.

Bogen tager udgangspunkt i kommunen som "risikoejer" og som myndighed. Derfor lægges hovedvægten på værktøjer og eksempler, som har relation til det kommunale redningsberedskab og til kommunal risikostyring.

Det er hensigten med bogen at sætte læseren i stand til at

  • vurdere risiko og sårbarhed,
  • opstille risikostyringsprogrammer og
  • kommunikere konstruktivt med fag- og lægfolk om risikostyring.
Bogens primære målgruppe er nøglepersoner i kommunale forvaltninger, f.eks. beredskabschefer og risikokoordinatorer, som har behov for indblik i risikostyringsprocessen og praktiske værktøjer til at skabe overblik over et broget risikobillede, men principper og metoder kan overføres til andre områder

Beredskabsstyrelsen har i samarbejde FMRI og Emmacon, udarbejdet denne grundbog i risikostyring.

Risikostyring - en grundbog   

Beredskabsstyrelsen udgiver og sælger bogen se www.brs.dk